Your Wish is My Command

Så blev den endelig udgivet. Discostjernerne Aeroplanes remix af Baby I'm Yours af Breakbot! Ikke så meget mere at skrive her. Efter en tur i helvede (matematikeksamen) var den her opdagelse helt klart dagens højdepunkt. Det er Nu-Disco og Electro-house på højt, højt niveau.

Ingen fancy baggrundsviden eller fine betegnelser i dette indlæg, desværre. Endnu en eksamen ligger forude, og jeg må igen begrave mig selv i bøgerne... med det her i ørene!

Enough Love to Hate it

Den tyske producer Martin Buttrich faldt i mine ører her i sidste uge, da jeg efter en tur i boksehallen skulle relaxe til nogle nye noder fra Junos news site. Hans aktuelle album "Crash Test" kom på gaden for ca. en måneds tid siden, og jeg ærgrer mig en smule over, jeg først har fundet den nu. Et nummer der især appellerede til mig var "Enough Love to Hate it", der har den fantastiske egenskab at opbygge en dunkel stemning med de simpleste minimale virkemidler. Det her er utroligt velproduceret og opsummerer lige præcis det, jeg elsker ved minimal-genren.


Martin Buttrich - Enough Love to Hate it




(Undskylder det tynde indlæg, men er lige på vej ud af døren!)

Helbred - USA Boys

Ikke meget at sige her, men God damnit, det her er indlevelse når det er bedst.
Sidder kl. **** om natten og skriver, fordi jeg lige opdagede denne lille sag. Det drejer sig om Health, et noise-melodic (undefinable?) band fra USA, jeg har fulgt i et stykke tid. For ikke særligt lang tid siden udkom en musikvideo til deres sidste single "We Are Water", som jeg ikke vil belemre jer for meget med her. I bund og grund vagte videoen stor opsigt pga. blodige billeder (as we like it). Det er dog overhovedet ikke den, jeg vil vise. Nummeret "USA Boys" er fra deres kommende album 'Disco2', og jeg må ærligt lægge begge hænder på ryggen for ikke at skamrose den drømmende single i næse og røv - fy faan, brilliance. Hør den i stedet selv og skriv evt. hvad I synes. Videoen til We Are Water ligger i bunden (ikke for sarte sjæle).

Health - USA Boys



Health - We Are Water



(Læg mærke til ændring i stilen fra det gamle til det nye.)
Health kommer selvfølgelig på Roskilde, og deres shows skulle efter sigende være et MUST-SEE.

Luv Deluxe

Sidste år fik han ekstrem medgang med bl.a. EP'en Modern Love. Han drager enhver i godt humør med deres polerede synth appegios og konkrete beats. Alligevel formår han at give et umiddelbart deprimerende udtryk i sine videoer og væremåde. Det er s'føli det engelske electro-indie act Cinnamon Chasers, som fangede mig sidste år med Modern Love, et år hvor han også spillede på Dunkel. Der var utroligt meget blogging omkring ham forrige år, så det er måske et lidt sent indlæg - alligevel vil jeg opfordrer til at se videoen til nummeret 'Luv Deluxe', der i 2010 vandt prisen for bedste musikvideo til SXSW, hvor de bl.a. overhalede Grizzly Bears' 'Forest'.

Videoen sætter tankerne hen på filmen Butterfly Effect. Se den, så vil du forstå, hvad jeg mener, og så nyd da den dejlige nihilisme der dominerer hele moralen - what difference does it make?

Kid A is not a Ghost

Hvis du ligesom jeg sidder og skriger over afleveringerne eller arbejdet, kommer her lidt let til hjernen. For mig er det her perfekt motivation til the work that must be done, i hvertfald når det skal være i den lette ende.

Radiohead behøver vist ingen introduktion. Nummeret Kid A er et af det mest underlige tracks, de har bakset sammen, and I like it. Her er et DangerDan remix - jeg ved faktisk ikke noget om DangerDan. Han kan ikke være helt ringe, for det her er sgu kvalitet.



Så er der Animal Collective-originalen Noah Lennox i form af sit kunstnernavn Panda Bear. Jeg er kæmpe AC fan, så det er klart at lyden tiltaler. Person Pitch-tracket "I'm Not" er remixet af dubstepproduceren Phaseone, som vist nok også har remixet et track eller to fra Burial.



Det sidste nummer kræver vel heller ikke megen intro. Det er James Mercer fra 'The Shins' og Danger Mouse, der er gået sammen om at skabe en brandgod duo. De hedder Broken Bells og det er sjældent, man hører et kunstner-clash der er så vellykket. Her er et af mine favoritnumre 'The Ghost Inside'.

Sycamore = Something funny?

Tja, så er det nye singleudspil fra DK's ukronede elektroniske konge mr. Trentemøller altså på gaden. På nummeret, der har fået titlen Sycamore Feeling, kan man høre, hvordan Trente er gået (næsten) akkustisk og blevet mere analogt i sit udtryk. Han har indspillet de fleste instrumenter selv og derefter mixet det sammen. Hvis man er fan af minimal house/house, som dominerede hans tidligere album "The Last Resort", skal man nok regne med at blive skuffet, for Anders Trentemøller har tydeligvis ikke tænkt sig at bruge den næste plade på elektroniske floorfillers (selvom man stadig kan tyde en knivspids af det gamle, ikke mindst den melankolske stemning!). Hvis man derimod kan tåle lidt forandring og kan lide bands som 'Beach House' og 'Grouper', er det helt klart værd et lyt. I sær vokalen af Marie Fisker passer fantastisk til stemningen i nummeret. Take a listen:



Hvis man virkelig savner det gamle udspil, er der også mulighed for at høre den i minimale versioner med henblik på dansegulvet. Selv har jeg lige fået bestilt EP'en med dertil liggende remixes af både Gui Boratto og Thomas Schumacher.



Og så kan man jo altid undre sig over titlen 'Sycamore Feeling'. Jeg kan fortælle at Sycamore er det engelske ord for ahorn, et blad der tilnærmelsesvist ligner en anden sjov plante.
Så må I selv sutte på den. :)

Det skal lige siges, at albummet hedder "Into the Great Wide Yonder" og udkommer til maj.

Congratulations - tak!

Ikke så meget at skrive her, andet end YES - MGMT's nye album er snart på gaden med den noget selvhøjtidelige titel "Congratulations". Ikke desto mindre glæder jeg mig som sindsyg til at få pølserne i den farverige plade (som desuden købes med et scratch-off cover med ekstra mønt!). Det sker at albums leaker ud på nettet før release-dato af diverse grunde, og Congratulations er åbenbart ikke en undtagelse. Management-drengene har derfor været kløgtige nok til at sætte hele albummet ud som stream på deres hjemmeside:

http://www.whoismgmt.com/

MGMT har selv udtalt, at de ikke vil bruge det nye materiale til at skabe "single-hits", som skal skam-spilles i radioen - som vi så det med Electric Feel og Kids, men derimod er gået ind i en helt eksperimenterende dur, hvor diverse lyde og instrumenter skal både afskrække og fange lytteren på samme tid. Det lyder som en udfordring, måske mest fordi jeg selv på ingen måde føler mig afskrækket. Man ved jo aldrig med dem. Who are they anyway?