lørdag den 27. februar 2010

Too many bears


Velkommen til min lille blog!

I dette første indlæg havde jeg oprindeligt tænkt mig at sige en masse om, hvad bloggen ville komme til at indeholde. Det viste sig dog at være lettere sagt end skrevet, og jeg er kommet til den endelige konklusion at jeg faktisk ikke har nogen anelse om, hvad bloggen skal stå for - og det er jeg taknemmelig for. På den måde kan jeg nemlig bygge til og tage fra af konceptet så meget jeg har lyst til! Dvs. bloggen har intet grundlag rent genremæssigt, men masser af potentiale til at udvikle og forme sig. Dog skal der ikke være tvivl om, at der primært vil komme musikoplæg i de mere undergrundsorienterede toner.

Det er lidt ligesom mine tanker omkring brooklyn-baserede Bear in Heaven, som stolt fremfører de mere poppede elementer af indie til et flot projekt, jeg har haft stor glæde af de sidste par uger. I sær er jeg vild med kombinationen af deres -til tider- dunkle toneleje og svævende synth-melodier med et godt, fast beat. Deres seneste plade "Beast Rest Forth Mouth" blev udgivet oktober sidste år, og nummeret her er et af mine personlige favoritter.




Det skal lige siges at Bear in Heaven spiller til Pop Revo festivallen i Aarhus d. 30. april 2010.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar